
CAMPING
Frisk luft og storslåede strande i et bakkefyldt landskab med havblæste skibe passerende forbi.
Langeland er som skabt til campinglivet.
Ophold med Campingvogn
Når I medbringer egen campingvogn, autocamper eller telt, kan I selv vælge, om I ønsker at bo centralt på campingpladsen tæt på de mange faciliteter, eller om I foretrækker roen og naturen i de mere afsides områder.
Vi tilbyder pladser både med og uden strøm samt områder med og uden wifi, så I kan vælge den campingoplevelse, der passer bedst til jer.
Ophold med Telt
Campingpladsen har to områder specielt designet til at medbringe telt, hvor der både er solrige spots og andre områder med mere skygge. Der forefindes arealer med og uden strøm og med eller uden wifi.
Ophold med Autocamper
I der ønsker at tjekke ind og ud hurtigt med autocamper, har campingpladsen designet et særligt autocamper-areal til den særlige pris. På campingområdet kan I tømme vandtank og toilet, og genoplade Jeres batterier. Dette areal er markeret med orange på pladsoversigten.








































