Putt til kurv

Drive fra tee-sted

Indspil, med midranger

Færgegården disc golf

Færgegården disc golf

Færgegården disc golf

Færgegården disc golf

HVAD ER DISCGOLF?


Disc Golf byder på nogle af de største og mest underholdende udfordringer af samtlige spil med en Frisbee. Der kræves et bredt kendskab til de forskellige kastemåder og for at opnå gode resultater må man mestre både længde og nøjagtighed i lige så høj grad som de mere specielle kast som hovere, rullere og studskast.
En krævende golfbane kan anlægges næsten hvorsomhelst. Det er selvsagt nødvendigt at undgå trafikerede områder som veje, fortove, legepladser o.l., mens naturlige forhindringer som træer, buske og vandløb kan gøre selv den mindste bane udfordrende.
Hullerne kan udgøres af et antal selvvalgte objekter, hvor f.eks. træner, store sten og lignende vil være naturlige mål. Ved større konkurrencer bruges ofte kurvehuller i internationale mål.


Man kan sagtens lære at blive en god golfspiller uden at have en fast bane; spillet blev i mange år praktiseret som »find-nye- mål-undervejs«, men en permanent bane har den fordel at man kan opleve sig selv blive bedre og bedre. Her følger de officielle regler som skal benyttes i konkurrence: 

GENERELT
Disc Golf spilles som almindelig golf, idet man erstatter golfkøllen og kuglen med en Frisbee-disc. Der gives eet point for hvert kast, plus evt. strafpoint. Vinderen er den spiller med det laveste antal point. Det er normalt at 2 til 6 spillere går banen rundt sammen.


Sådan gør du! Kom og prøv det på vores bane i Spodsbjerg, vi har discs som I kan låne/ leje de første par gange. Hvis du er mere interesseret og vil vide lidt mere om frisbee sport på fyn gå ind på følgende hjemmeside: www.discflyers.dk.


Lidt om Disc Golf regler (taget fra DFSU)


GENERELT
Disc Golf spilles som almindelig golf, idet man erstatter golfkøllen og kuglen med en Frisbee-disc. Der gives eet point for hvert kast, plus evt. strafpoint. Vinderen er den spiller med det laveste antal point. Det er normalt at 2 til 6 spillere går banen rundt sammen.


DELTAGERNES RÆKKEFØLGE
Når alle har kastet fra »tee«, kaster den spiller først hvis Frisbee-disc ligger længst fra hullet.. Spilleren med mindst antal kast fra forrige hul, kaster først ved næste »tee«.

TEE-KAST
»Tee« er stedet hvorfra der kastes første gang mod et hul. »Tee-kastet« skal kastes fra et forudbestemt område.


LEJE
Det sted hvor Frisbee-discen lander efter hvert kast, kaldes »leje«.


FAIRWAY-KASTENE
Således kaldes de kast der foretages mellem »tee« og putt-området. Spillerens forreste fod må ikke være placeret nærmer hullet end hans »leje« når der kastes. Det er tilladt at tage tilløb og følge efter med yderligere skridt, men »leje« må ikke overtrædes i kasteøjeblikket.


PUTT
Således kaldes de kast der foretages 10 meter eller nærmere til hullet. Spilleren må hverken overskride sit »leje«, hoppe eller smide sig frem i kastet.


USPILLELIGT LEJE
Ethvert kast der lander mere end 2 m over jorden, regnes for et »uspilleligt leje«. Det følgende kast må i så fald spilles fra et sted lige under og/eller udfra det »uspillelige leje«.
Der gives et strafkast til spilleren.


OUT OF BOUNDS
Vandforhindringer og veje er altid »out of bounds« (udenfor banen), men normalt er »out of bounds«-områder angivet på banekortet. Et kast der lander »out of bounds« skal spilles fra det sted hvor kastet overskred banens grænse. Der gives et strafkast til spilleren.

GYLDEN REGEL
Kast ikke før end spillerne foran er væk.




Reserver
Forespørgsel


  Allerede booket?
  K-nr: 
Betal Online

  Nyhedsbrev?
  Mail:  
Tilmeld/Afmeld
Spodsbjergvej 335 - Spodsbjerg - DK-5900 Rudkøbing  |  Tlf.: (+45) 62 50 11 36 - Fax: (+45) 62 50 26 36  |  E-mail: info@spodsbjerg.dk